Forretningsbetingelser.

Det handler om en god oplevelse.

1. GENERELLE BETINGELSER.

Disse forretningsbetingelser for Artistic Life Vision ApS gør sig gældende pr. 15. august 2021 i forbindelse med produkter, ydelser og services tilknyttet brandet Five Element Wisdom og vores website: fiveelementwisdom.com.

Produkter, ydelser og services i Five Element Wisdom udbydes af:

Artistic Life Vision ApS

Bjergegade 14E, 3000 Helsingør

CVR-nr.: 38875329

Telefon: 40345640

Mail: contact@fiveelementwisdom.com

Enhver ydelse fra Artistic Life Vision ApS til Kunden sker i henhold til nedenstående forretningsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale herom mellem parterne.

Kundens eventuelle angivelse af særlige vilkår i ordrer, mails m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre Artistic Life Vision ApS skriftligt har accepteret disse.

Artistic Life Vision ApS forbeholder sig retten til på ethvert tidspunkt at ændre disse forretningsbetingelser. Hvis en ændring er væsentlig, vil Artistic Life Vision ApS bestræbe sig på at give mindst 15 dages varsel, inden nye vilkår træder i kraft. Hvad der udgør en væsentlig ændring vil alene blive bestemt efter Artistic Life Vision ApS’ skøn.

Vi tager forbehold for trykfejl, prisfejl samt eventuelle moms- og afgiftsændringer.

2. PRISER, BETALING OG LEVERING.

Alle priser er i danske kroner og inkl. moms, med mindre andet eksplicit er nævnt. Du kan betale med VISA-kort, Mastercard, American Express. Betalingen foregår via Stripe Inc. på en sikker og krypteret forbindelse. Det betyder, at ingen kan aflæse informationer under transaktionen af din betaling. Stripe Inc. anses som værende blandt de førende og mest sikre i verden til online-betalinger.

Når du betaler for services som coaching og produkter som online-workshops, fysiske workshops og retreats trækker vi beløbet med det samme, da vi betragter det som køb/booking af plads, vi leverer i det øjeblik, købet har fundet sted. I forbindelse med betaling for eventuelle abonnementer trækker vi beløbet fra din konto automatisk hver måned eller år altafhængig af din valgte abonnementsform.

Produkterne bliver enten leveret digitalt via e-mail eller afholdes som fysiske forløb eller arrangementer. Levering af digitale produkter sker som oftest i løbet af få minutter, men i helt særlige tilfælde kan der gå op til fem hverdage.

Digitale produkter kan bruges til privat brug. Kunden er selv ansvarlig for at have opdateret e-mailoplysninger. Artistic Life Vision ApS kan ikke holdes ansvarlig for e-mails, som Kunden ikke har modtaget.

3. RETTIGHEDER.

Alle rettigheder til kurser, workshops, events samt digitale produkter tilhører Artistic Life Vision ApS og associerede brands.

Ved køb opnås udelukkende licens til at benytte det købte produkt som angivet under det pågældende produkt.

Kursusmateriale fra workshops, retreats og øvrige forløb samt produkter og services må ikke kopieres, reproduceres, indscannes, affotograferes, overføres eller reduceres til noget elektronisk medie eller til maskinlæsbar form eller papir. Materialet må heller ikke afskrives på papir e.l. Alle forbehold gælder materialet i sin helhed og dele heraf.

Brud på ovenstående må kun ske med dateret skriftlig tilladelse fra Artistic Life Vision ApS. Selv om materialet løbende bliver tjekket for fejl, tager Artistic Life Vision ApS intet ansvar for eventuelle fejl i materialet. Dette gælder både for egentlige fejl, men også for udeladelse af information.

Artistic Life Vision ApS er ikke ansvarlig for handlinger udført på servere, klienter m.m. ud fra anvisninger i kursusmaterialet. Eventuelle onlineforløb afholdes på kundens softwarelicenser. Kursusmaterialer må, både helt og delvist, kun benyttes af personer, der har deltaget i den pågældende workshop, coachingsession, retreat og lign.

4. AFLYSNING, REKLAMATIONS- OG FORTRYDELSESRET.

Digitale produkter:

Som privatkunde har du 14 dages fortrydelsesret på køb af digitale online produkter i henhold til forbrugeraftalelovens § 18. Dette gælder indtil tidspunktet for påbegyndelse af download af produktet eller tryk på aktiveringslink i tilstende e-mail.

Som erhvervskunde er der ingen fortrydelsesret på køb af digitale produkter.

Workshops, retreats og events (både fysiske og digitale forløb):

Afbestilling skal ske skriftligt på mail til contact@fiveelementwisdom.com eller vores postadresse.

Ved enhver afbestilling, uanset tidspunkt, beregnes et gebyr på minimum 15% af forløbsafgiften, som fratrækkes det beløb, der refunderes i forbindelse med afbestilling.

Ved framelding mere end 4 uger før 1. kursusdag betales 15 % af forløbsafgiften, dvs. der alene sker tilbagebetaling af 85 % af den indbetalte forløbssafgift.

Ved framelding mindre end 4 uger til 1. kursusdag kræves samlet 50% i gebyr, dvs. der sker alene tilbagebetaling af 50 % af den indbetalte forløbssafgift.

Ved framelding mindre end 14 dage til 1. kursusdag gives der ingen refusion.

Coachingforløb:

Afbestilling skal ske skriftligt på mail til contact@fiveelementwisdom.com eller vores postadresse.

Ved afbestilling af et samlet coachingforløb senest 72 timer før første sessions start betales 15 % af forløbsafgiften, dvs. der alene sker tilbagebetaling af 85 % af den indbetalte forløbssafgift.

Ved afbestilling af et samlet coachingforløb senest 24 timer før første sessions start betales 50 % af forløbsafgiften, dvs. der alene sker tilbagebetaling af 50 % af den indbetalte forløbssafgift.

Ved afbestilling mindre end 24 timer før første sessions start gives der ingen refusion.

Såfremt Kunden har behov for at aflyse eller ombooke en enkeltstående coachingsession som en del af et samlet coachingforløb, gøres dette uden betaling af gebyr, hvis aflysningen eller ombookningen finder sted senest 24 timer før sessionens start.

Ved aflysning eller ombooking mindre end 24 timer før sessionens start gives der ingen refusion.

Fysiske produkter:

Fysiske produkter kan returneres og ombyttes uden beregning for gentagen levering, hvis produktet er blevet leveret i beskadiget eller ikke er i komplet stand. Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb, dvs. bøger og andre fysiske produkter, og Kunden har derfor 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at som udgangspunkt kan Kunden få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Kunden skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at manglen ved varen er opdaget. Hvis der reklameres inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Alle henvendelser vedrørende returret, ombytning eller refusion bedes rettet til Artistic Life Vision ApS, Bjergegade 14E, 3000 Helsingør / contact@fiveelementwisdom.com.

5. DATABEHANDLING.

Se venligst vores persondatapolitik.

6. FORCE MAJEURE.

I tilfælde af force majeure tages der forbehold for, at samtlige forløb helt eller delvist, uden varsel, kan flyttes fra fysisk afholdelse til afholdelse online. Afholdelse vil i videst muligt omfang ske inden for de oprindeligt fastlagte tidsrammer.

For privatkunder medfører det ikke en særskilt fortrydelsesret, dvs. ud over de 14 dage fra købstidspunktet i henhold til forbrugeraftaleloven.

Force majeure defineres her som krig, epidemier og pandemier, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, sky- pumpe samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af Artistic Life Vision ApS på tidspunktet for salg af det pågældende forløb.

7. ANSVARSFRASKRIVELSE.

Når du deltager i vores kurser og forløb, hvad end det er coaching, workshops, retreats og lign., såvel online som fysiske forløb, sker det helt og holdent på eget ansvar. Vi gør vores bedste for at skabe trygge og sikre rammer for alle deltagere, men du er personligt anvarlig for din anvendelse af indholdet på forløbene. Artistic Life Vision ApS kan derfor ikke drages til ansvar for eventuelle fysiske og/eller psykiske følgevirkninger som følge af deltagelse.

Artistic Life Vision ApS kan endvidere ikke drages til ansvar for andet i forbindelse salg af varer og tjenesteydelser, end hvad der følger af gældende relevant lovgivning.

Artistic Life Vision ApS

Bjergegade 14E, 3000 Helsingør

CVR-nr.: 38875329

Telefon: 40345640

Mail: contact@fiveelementwisdom.com

Vi bruger cookies og analyserer trafikken på sitet for at forbedre din bruger- og købsoplevelse. Det er forudsætningen for at kunne levere vores produkter og services til dig. Vi sælger ikke dine data. Som bruger af sitet accepterer du brugen af cookies i henhold til vores persondatapolitik.

Når din indre natur viser vej.

Ved at deltage i vores forløb støtter du genopretningen af naturen. 10 procent af vores omsætning går ubeskåret til projekter for genetablering af biodiversitet.

© 2021 Artistic Life Vision ApS | Forretningsbetingelser | Persondatapolitik

Instagram icon
Facebook icon
Email icon
Created with
Mailchimp Freddie Badge